Bismillah IrRahmaan IrRahiim   Dua(bøn) kan ændre vores liv, vores udsigter, og vores skæbne. Dua er det mest potente våben for en troende.

Engang da Profeten Muhammad(SAW) gik forbi et folk, der led af forskellige lidelser, sagde han(SAW): “Hvorfor laver de ikke Dua(beder) til Allah for beskyttelse”. Med alle de lidelser og katastrofer muslimer står over for i forskellige dele af verden, kan det spørgsmål rettes til os alle i dag.

Det er ikke, at vi har glemt Dua fuldstændigt; vi henviser til den regelmæssigt. Men vores idéer og praksis med hensyn til Dua er blevet fordrejet. Det er ofte reduceret til niveauet i et ritual. Generelt anses det, når alle vores anstrengelser har undladt — en sidste udvej.

Det er bagatelliserende gennem aktioner og nogle gange endda med ord. Kan det undres til, at med I dags omtale af Dua, menes at angive håbløshed af en situation.

Hvilken tragedie, for Dua er det mest potente våben for en troende.

Det kan ændre skæbne, mens ingen handling af os nogensinde kan(i samme grad). Det er essensen af ibadah eller tilbedelse. Med dua kan vi aldrig fejle og uden kan vi aldrig lykkes. Med en ordning eller rank givning af ting, bør Dua være den første og den sidste udvej for de troende, vedrørende alle hans planer og aktioner, der kommer på hans/hendes vej.
Dua er samtale med Allah, vor Skaber, vor Herre og Mester, Al Vidende, Almægtige.

Denne retsakt i sig selv er af overordentlig stor betydning. Det er den mest opløftende, befriende, bemyndigende og omdannende samtale en person nogensinde kan have.

Vi henvender os til Ham(SWT), fordi vi ved, at Ham(SWT) alene kan løfte vores lidelser og løse vores problemer. Vi føler os lettet efter at have beskrevet vores problemer til vores Skaber. Vi føler beføjelse efter at have talt med Den Almægtige. Vi føler Hans(SWT)’s nåde alle steder omkring os, efter at talt med Den Mest Nådige. Vi får en ny vilje til at følge Hans(SWT)’s vej, for det er den eneste vej til succes. Vi føler os velsignet med hvert sådant engagement.

I hver svær aktion bør Dua være vores første og vores sidste middel.

Vi beder Allah(SWT) om at vise os vej til at håndtere denne vanskelighed; vi søger Hans(SWT) hjælp til at følge den vej, Han(SWT) viser os, vi søger Hans(SWT) støtte til at lade vores bestræbelser lykkes. Når vi bliver syge, ved vi, at vi ikke kan finde den rigtige læge uden Hans(SWT) vilje, og at den bedste læge kan ikke være i stand til at diagnosticere vores tilstand uden hans kommando, at den bedste behandling vil ikke lykkes uden hans tilladelse. Vi laver Dua for alle disse. Vi laver Dua før vi søger lægelig hjælp, mens vi får det, og når det er blevet leveret. Det samme er tilfældet med alle andre problemer, vi kan støde på.
Dua er essensen af ibadah. En person, der udøver Dua bekræfter sin tro på Tawheed(Monoteism) og væk fra troen på alle falske guder. Med hver Dua vil troen på Allah(SWT) vokse. Den troende bønfalder Allah(SWT), der er med til at bekræfte hans egen magtesløshed. En person der er alvorlig og oprigtig engageret i Dua forstår præcis forholdet mellem ham selv og Sin Skaber og bekræfter den gennem sine handlinger. Det er essensen af gudstjeneste!

Hertil kommer at en sådan person aldrig kan være arrogant eller stolt, en logisk følge af sande tilbedelse.

Dua er en samtale med Allah …

Dua er vores stærkeste våben i alle kampe i livet, såvel som i jihad i slagmarken. Under slaget ved Badr, stod profeten Muhammad(SAW) oppe, hele natten i bøn søgte Allah(SWT)’s hjælp i kampen mellem ulige hære, som ville følge den næste dag.

I det afgørende slag mod Korsfarerne, var Sultan Salahuddin Ayyubi travlt optaget dag og nat. Hans dage var afsat til Jihad. Hans nætter blev brugt at udføre Dua, gråd, søgen af Allah(SWT)’s hjælp.

Dette har været praksis for alle sande Mujahideen.
Vi bør gøre det til en selvfølge at lave Dua for alle ting og handlinger, store og små.

Det er begyndelsen af visdom til at indse, at store og små er vilkårlige etiketter, som er fuldstændig irrelevante i denne sammenhæng. Intet er for stort, for hvem vi beder fra; intet er for lille til den, der beder. Derfor bør vi lære at bede til Allah(SWT), selv når vi har brug for noget så småt som snørebånd. Vi bør spørge som en tigger, som subsistensløse personer, for det er det, vi i virkeligheden er i forhold til Allah(SWT). Samtidig bør vi stille os med et stort håb og overbevisning, om at vi skal være ydmyge i vores bønner. Vi bør huske Hadis: “Der er intet mere kært til Allah(SWT) end en tjener, der laver Dua til ham.”

En bøn der mangler koncentration og overbevisning er ingen bøn overhovedet.
Vi bør lave Dua til enhver tid, ikke kun i tider med nød.

Profeten Muhammad(SAW) sagde: “Hvis en ønsker, at Allah(SWT) skal svare hans dua i ugunstige og vanskelige forhold, han skal lave rigelige Dua i dage af lethed og komfort.” Også sagde han(SAW): “Den person, som ikke spørger/beder af Allah(SWT), vil Allah(SWT) blive vred på.”

Vi må bede for alle vores behov: de, der er knyttet til denne verden såvel som i relation til det følgende.

De, der kun koncentrerer sig om det tidligere(forbigåede/fortid), er der annonceret om, at de ikke passer deres liv i den permanente bopæl. De bør ikke bebrejde nogen andre, men dem selv om den samlede ruin i denne verden, som Quran forsikrer os venter dem. De, der kun koncentrerer sig om det senere(fremtiden) er også at vise mangel på balance, for vi har brug for Allah(SWT)’s hjælp til at leve et godt liv her.

Vi bør lave Dua ikke kun for os selv men også for vores forældre, søskende, ægtefæller og børn, familie og venner, lærere og andre velgørere, og substansløse og kæmpende, anstrengte, lidende muslimer overalt.

Vi må bede for dem for det gode i denne verden såvel som i det følgende. Profeten(SAW) har sagt: “Dua af en muslim for hans bror(i islam) i hans fravær accepteres let. En engel er udnævnt til hans side. Når han laver en gavnlig Dua for hans bror vil den udpegede engel sige, ‘Aameen. Og du må også være velsignet med det samme. “” [Sahih Muslim]
I den mørke middelalder, som vi lever i idag, bringer hverdagen friske nyheder om grusomheder begået mod vores brødre i Palæstina, Kashmir, Indien, Afghanistan, Irak, Tjetjenien, Pakistan og listen fortsætter. Og hvad gør vi? Vi kan bare glemme det hele og gå videre til et andet emne. Eller vi kan stå op for Allah(SWT) og bede om Allah(SWT)’s hjælp, der alene kan hjælpe.

En Dua kan ændre vores liv, vores udsigter, og vores skæbne. Det er den mest potente våben. Men det virker kun for dem, der forsøger oprigtigt og seriøst at bruge det.

Skrevet af Web-α33